okt 032010
 
Det kan godt være at cup cakes og macarons er hotte lige nu, bevares, men en god gammeldags chokoladekage er altså heller ikke værst. Jeg bagte en i går pga et overskud af æg, og den blev så lækker. Den var rimelig nem at lave, spceielt når man tænker på, at den første omgang kiksede. Jeg havde givet den dobbelt så lang tid, som der stod i opskriften, men da jeg tog den ud og den havde stået lidt, kunne jeg godt se, at den ikke var færdig, så jeg smed den i ovnen igen til den var færdig, og det virkede faktisk. Kagen er rimelig luftig, men samtidig lidt konfektagtig, og så smager den godt! Jeg tror også, den ville være god med flødeskum og friske bær. Det er på igen måde en sund kage, der skal nemlig masser af æg, smør og chokolade i.
Til opskriften skal man bruge:
200 g mørk chokolade
200 g smør
2 dl sukker
4 æg
2,5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
Smelt smør og chokolade i et vandbad og afkøl, mens æg og sukker piskes sammen til massen er meget luftig og næsten hvid (Der skal altså piskes end del mere, end til det bare er blandet sammen). Vend forsigtigt chokolademassen i æggemassen. Bland mel og bagepulver sammen og vend også det forsigtigt i resten. Kommes i en ringform og bages ved 200 grader til kagen er færdig (hvilket åbenbart kan tage alt mellem 15 og 40 minutter)
 3. oktober 2010  Posted by at 10:53 Mad  Add comments

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>