maj 302010
 
Åh ja, jeg har lige haft nogle hyggelige timer med Solsikken og Mormor. Jeg har selvfølgelig helt glemt og tage billeder, men sådan går det jo nogle gange. Først spiste vi brunch på Café André Citroën, 149kr for buffet inkl kaffe, te, juice og smootie, ikke dumt. Buffeen var også fin, vi blev ihvertfald stopmætte.
Midt mens vi sidder og spiser begynder Solsikken at grine, både Mormor og jeg fatter ingenting, til sidst får hun fremstammet, at hun har noget i bukserne. Det var så lykkedes hende at tage et par helt stramme bukser på uden at opdage, at der lå et par af hendes boksershorts i, så hun havde en kæmpe bule på bagsiden af det ene ben! Og da hun så rejste sig op kunne man sagtens se det. Nej, hvor så det sjovt ud, jeg fatter ikke, at ingen af os har set det. Stakkels Solsikken hun blev drillet med det resten af dagen… “Skal vi ikke tage lidt mad med? Vi gemmer det bare i Solsikkens bukser, fnis!” “Er det bare appelsinhud, eller har du noget siddende?” (I skal forresten ikke have for ondt af Solsikken, hun er den første til at grine, hvis man falder og hun kan ikke stoppe).
Efter brunchen tog vi spontant på Nationalmuseet (kan man spontant tage på museum?), hvor vi fik set udstllingen om Jordens folk samt etnologiske skatkamre. Nej, hvor var det inspirenrende rent modemæssigt, dér kan man tage om statementhalskæder. Der var fjer og sten, og perler og alt det jeg sukker efter for tiden. Jeg ærgede mig også over, jeg havde ladet mobilen ligge i skabet, men så må det være en opfordring til at tage på nationalmuseet (det er jo også gratis).
 30. maj 2010  Posted by at 16:26 Andet, Inspiration  Add comments

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>