jan 162013
 

Shoppestop

Jeg har nævnt det et par gange, men nu kommer der lige et indlæg. Jeg holder nemlig shoppestop for tiden. Jeg kunne bare mærke, at jeg ligesom havde fået nok  – ja bogtavlig talt, så har jeg fået nok tøj. Det hjælper nok ikke at jeg sidder og gør op hvor meget jeg har købt på et år, men det slog mig også bare at jeg ikke mangler noget. Altså selvfølgelig mangler jeg ikke noget, men jeg mangler heller ikke noget til at jeg kan føle mig fint klædt på hver dag. Jeg tror nogle gange at man bliver så fokuseret på det perfekte liv, karriere, kæreste og ja garderobe og man glemmer at der jo ikke er noget der er perfekt og man bare skal nyde hvad man har. Min garderobe er ikke perfekt, men den er god og jeg er tilfreds med den.

Nu er jeg ikke så vild med dogmer for dogmernes skyld, der skal ligge noget bag. Jeg laver ikke Minus forbrug uge fordi der skal ske noget nyt, men fordi jeg brug for at … Det samme med shoppestoppet, hvis ikke jeg kunne se meningen med det udover at dulme min dårlige samvittighed, så havde jeg ikke gjort det. Derfor har jeg heller ikke sat regler op for hvad jeg må og ikke må købe såsom basis ting, eller hvis noget skal udskiftes. Jeg har heller ikke lavet en udløbsdato på det, i princippet kunne det slutte i morgen (det gør det ikke), shoppeshoppet er der bare for at minde mig om at jeg ikke kommer til at savne det tøj jeg ikke køber for tiden. Og hvis jeg endelig vælger (ikke kommer til!) at købe noget alligevel, så forsætter shoppestoppet alligevel – ligesom min garderobe er jeg heller ikke perfekt.

Jeg tror generelt, at hvis du skal gennemføre noget såsom et shoppestop, så skal du have et formål med det – altså hvorfor har jeg valgt at lade være med at købe noget? Når det er sagt, så er der ting, der gør det nemmere. For mig er faren alle de gode udsalgskup, der er for tiden. Derfor  har jeg slet ikke været i H&M i januar. Jeg undgår også webbutikkerne, også har jeg afmeldt en hulens masse nyhedsbreve der konstant fortæller mig der er udsalg. På den måde bliver jeg ikke mindet om det hele tiden og det fylder meget lidt i min bevidsthed.

 16. januar 2013  Posted by at 13:15 Ikke kategoriseret, Minus Forbrug, Shopping  Add comments

  6 Responses to “Shoppestop?”

  1. Jeg er helt vild med dine shoppestop indlæg :) Det har inspireret mig til at stoppe med at blive ved med at købe ting jeg ikke har brug for ( er ikke gået hele vejen med direkte shoppestop – endnu).

    Jeg har også indset at jeg har alt for meget “modetøj”, som kun er moderne i kort tid, men alt for lidt basistøj, bukser og undertøj. Det resulterer i alt for meget umoderne tøj, der enten ender i genbrugsbutikken eller kun bliver brugt som hyggetøj derhjemme. Aaaaaaalt for dyrt at smide så mange penge ud på!!!

    Fra i dag vil jeg kun købe modetøj, når jeg lige mangler et item til en bestemt begivenhed og dermed få brugt færre penge på midlertidigt tøj. Tøjbudgettet skal i stedet skrues ned og ellers bruges på basis items, som aldrig bliver forældet eller umoderne.

    Tak for super inspirerede blog! Glæder mig til flere shoppestop indlæg og inspiration :)

    • Hvor er du sød. Tak, det er jeg glad for at høre :) Køb tøj du elsker, så er det lige meget om det er moderne eller ej, for du har ret, det holder ikke at købe noget for kun at bruge det et par gange, før det ryger videre.

      – Vibeke

  2. Jeg pusher normalt ALDRIG mine artikler på div. blogs, men jeg har faktisk lige i går publiceret en, der passer perfekt med dit shoppestop. Måske du kan finde lidt inspiration – hvis ikke du allerede bruger rådene….

    http://woman.dk/article/167570-fa-det-bedste-ud-af-din-garderobe

    mvh
    Mette

    • Tak for linket. Du har ret, en del af tingene gør jeg allerede, men moodboards og lister er jeg faktisk ikke så gode venner med. Listerne bliver nemt bare en opgave, der skal klares for mig – jeg har lavet flere fejlkøb på den måde, måske bruger jeg dem forkert?. Til gengæld har jeg et fiktiv stilikon (fik det efter en artikel i et amerikansk modemagasin – harper’s, elle eller marie claire) men det er for pinligt/personligt til at skrive om tror jeg ;)

      – Vibeke

      • Neeeej, jeg synes da, det er spændende med dit fiktive stilikon. Jeg har vist nævnt det på min blog, men jeg havde faktisk i lang tid et helt reelt stilikon – vores tidligere moderedaktør, hun sad lige bag mig. Nu har hun heldigvis sin egen blog…. og vores stile er nok vokset lidt fra hinanden. Men så er det heldigt, der er så mange andre, jeg kan spejle mig i / bruge – bloggere, celebs og venner. De er måske ikke 100 % som mig, men de er meget gode som retningslinier.

        • Hehe, jeg tror man kommer til at se mit ansigt på bloggen før sådan noget sker. Jeg synes det er lidt skørt, der er jo lidt noget alter ego over det. Det giver mere mening, når det er virkelig mennesker, der er inspirationskilde ;)

          – Vibeke

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>