jan 212013
 

dl82

Så er der lige pludselig gået en uge uden opfordring til forbrug, og hvordan er det så gået? Jeg synes, det er gået rigtig godt! I har været super cool og søde og taget godt imod mit projekt.

Det gode. Jeg har fået rigtig mange positive erfaringer ud af denne uge. For det første har jeg fået nogle rigtig søde og konstruktive kommentarer, mange tak for dem. Jeg har aldrig gået så meget op i læsere, men her til aften slog det mig, at det ikke handler om hvor mange læsere jeg har –  men hvilke, så tak til jer – sejt at I også gør jer tanker om jeres(og mit) forbrug. Derudover er jeg blevet ret inspireret af, at skulle tænke over mine indlæg på en ny måde, og der står flere indlæg i kø. Jeg er også blevet overrasket over, hvor styr jeg egentlig har på min garderobe, og hvilken udvikling jeg har været igennem. Det har været rart at se, at meget er mit yndlingstøj snart har en del år på bagen. Og vigtigst af alt så har jeg fået bekræftet, at der er muligt at lave en modeblog uden fokus på forbrug, og endnu vigtigere: uden det føltes forceret. Jeg kan ikke få armene ned over, at det ikke var sværere at lade være med at skrive om fine ting man kan købe. Sidst men ikke mindst så high five til Betina på Pixels & Poesi, som også er begyndt at skrive alder på sit tøj, og som også har valgt at forbrug ikke skal være i fokus.

Det svære. Der har dog også været enkelte gange hvor jeg har ærgret mig lidt over, at jeg ikke kunne skrive om forbrug som fx at American Apperal havde 30%  rabat i weekenden, men det må jeg så gøre næste gang ;) Udover at jeg ikke kunne skrive om rabatter, så har mit største problem været, at indlæggene nemt bliver ret ordtunge, så jeg har skulle tænke noget mere over, hvornår hvilke indlæg skulle udgives, i stedet for bare at udgive som jeg skrev dem. Rent praktisk har det også været en svært at finde ud af, hvornår al tøjet er fra, men nu har jeg et stort regneark med en god del af mit tøj samt prisen og hvilken måned og år det er købt, så det bliver forhåbentlig nemmere fremover. Jeg tror, der skal gå længere tid, før jeg har lyst til at skrive om mere forbrugsopfordrende emner, men jeg kunne forestille mig, det kunne være nemt at falde i efter lidt tid, men ingen grund til at tage sorgerne på forskud.

Fremover.  Jeg er helt besluttet på at fortsætte med at være bevidst om, hvor meget forbrug/ opfordring til forbrug skal fylde på min blog. Den bliver ikke helt fri for det, men der kommer ikke mange “hvor er den bare pæn!”-  og “Nyheder hos H&M”-indlæg mere, det har jeg besluttet. Og jeg kunne også godt forestille mig, at jeg holder nogle særlige uger, hvor jeg ligesom sidste uge ikke skriver indlæg, der opfordrer til forbrug. Jeg har en del indlæg inspireret af sidste uge op i ærmet, og der bliver ved med at komme nye til. Jeg har også planer om at finde nogle af de indlæg, jeg synes der har været vigtige gennem bloggens tid, og samle dem på en side, så de bliver nemmere at finde, mange af dem er stadig ret relevante. Ellers er jeg også åben for forslag og konstruktiv kritik, selvom jeg har snart har fire års erfaring med at blogge, så kommer der til at være mange ting, der vil føles som nye for mig. Jeg havde ikke forventet at sidste uge ville ændre bloggen så meget som den gjorde, og jeg har stadig ikke helt besluttet mig for, hvor præcis bloggen skal hen men jeg håber, at I også vil læse med fremover.

 21. januar 2013  Posted by at 20:38 Bloggen, Minus Forbrug  Add comments

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>