okt 032013
 

Hverdagssmykker

Jeg kan godt lide smykker og har ret mange armbånd. Jeg bruger dem også, men det fleste dage ser mine hænder således ud. De to sølv armbånd på venstre hånd har jeg arvet fra min mormor. De er pyntede, men stadig stille og rolige. Jeg plejede dog at have dem på højre hånd, men efter jeg blev gift og dermed fik en vielsesring, synes jeg det bliver for meget bling på en hånd, så nu bor de på venstre hånd. Vielsesringen er den eneste ring, jeg går med. Jeg bryder mig ikke om at have ring på , og der gik nogle måneder, før jeg havde vænnet mig til den. Sølvarmbåndet på højrehånd er en fødselsdagsgave fra min kæreste mand. Det armbånd samt ringen tager jeg næsten aldrig af. Jeg føler mig nøgen uden, og jeg kan blive helt ked af det, hvis jeg af en eller grund (som når vi har malet) alligevel har taget det af, og efterfølgende glemt at få det på igen. Det sidste armbånd er i rosenkvarts og en fødselsdagsgave fra mine svigerforældre. Det er ikke et armbånd, jeg selv ville have købt, og måske netop derfor fungerer det så godt. Folk lægger altid mærke til det, og det fortjener et bedre billede, hvor man kan se, hvordan det fanger lyset og skifter farve.

Det slår mig lige, at jeg ikke selv har købt nogle af smykkerne. Det er da lidt sjovt at tænke på.

 3. oktober 2013  Posted by at 20:09 Smykker  Add comments

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>