sep 272014
 

Jeg havde lavet en lille shoppeliste til Miami, og på en delt førsteplads stod et par gode sneakers og en lille sort taske. Som jeg snart har sagt nogle gange, så er jeg ikke så god til at shoppe på ferier, så jeg havde gjort mit forarbejde, inden jeg tog afsted. Jeg havde en ide om, hvor shoppingen skulle finde sted, og kigget på butikkerne online, for at få et indtryk af udvalget, jeg havde oven i købet fundet en kupon, der gav mig $20 fra, hvis jeg købte for $100.

Jeg er rigtig glad for min Marc by Marc Jacobs taske, og havde derfor også luret på andre tasker fra samme mærke for at se, hvad der var af lidt mindre modeller. Jeg håbede lidt på at finde en i Bloomingdales’ outlet, men mine erfaringer med MBMJ-tasker i outlets i New York har været lidt triste. Af de helt store tasker kunne man godt være heldig at finde noget i en ordentlig farve, men i sort har jeg kun set mærkelige rygsække og ting i nylon. Derfor havde jeg også et par andre mærker i baghånden.

Da jeg kom ind i forretningen blev jeg bekræftet i mine forventninger: tasker i skrigfarver og nylon omkransede et MBMJ skilt. Jeg måtte dog med glæde erkende, at jeg tog fejl for lidt bag de mangefarvede tasker var et stativ fyldt med nedenstående sorte taske – det var endda i en model jeg havde kigget på. Med et hurtig blik på prismærket og med min kupon i hånden snuppede jeg en taske og gik straks mod kassen. Den endte med at koste ca 800 kr hvilket er en besparelse på næsten 1000 kr i forhold til fuld pris i Danmark.

Classic Q mini Isabelle Marc by Marc Jacobs

 

Den er i læder med lidt grov struktur men stadig blød præcis som min gamle taske. Der kan være det, der skal være i den, pung, nøgler, mobil, lidt læbehalløj og mine solbriller, men så heller ikke meget mere. Den skal hovedsagelig bruges, når jeg har min rygsæk med. Jeg bryder mig ikke om at have mine ting i rygsækken, hvor jeg ikke kan holde øje med dem og samtidig vil det være ret besværligt for mig at skulle have rygsækken af, hver gang jeg skal have bruge noget. Derudover ville den være god til byturer og lign. hvor det bliver lidt voldsomt at slæbe en større taske med. Nu glæder jeg mig bare til at tage den i brug.

 

 

Classic Q mini Isabelle Marc by Marc Jacobs

Classic Q mini Isabelle Marc by Marc Jacobs

 27. september 2014  Posted by at 11:22 Discountliv, Seneste køb, Shopping, Tasker, Udsalg  Add comments

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>